Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
V. HAANDVÆRKETS AAND.
Ain frummer getriiwer hantwercksmann
der gern arbått und das wol kan . . .
T Husenes Stueetage ligger de smaa Værksteder, der
X
. tillige er Smaaboder, som ved en Klap kan aabnes
ud til Gaden. De gamle Byer er Samfund af Smaa-
værksteder, — derved er de væsensforskellige fra vore
moderne Byer, hvor Mellemhandleres Butiker over alt har
skudt sig ind mellem Producent og Kunder og hvor
Produktionen mer og mer har samlet sig i store Værk-
steder eller Fabriker, og Salget paa samme Vis i Stor-
magaziner. Her og der er den fabriksmæssige Stor-
industri allerede paa den Tid begyndt. I Venedig, hvor
endnu Slaver anvendes, er der store Vaabensmedde-
værksteder og vældige »Glashytter«, der paa Grund af
Ildebrandsfaren er lagte ud til Murano. I Florens
drives »Calimala« industrien en gros, i de flamske Byer
eller i Køln -ligesaa Tøjvæveriet, Valkningen og Farve-
rierne: her arbejdes der nemlig med hele Verdens-
markedet for Øje, og Kapitalisten staar som Entre-
prenør, der køber Raastoffet op og leverer det til Ar-
bejdere, som mod en bestemt Løn tilbereder det for
ham, hvorefter han forhandler Produktet videre. Her
har man derfor ogsaa stadig store Arbejdskonflikter:
Ciompiopstanden i Florens 1378 var en stor Arbejds-
stansning, den store Væveropstand i Køln 1396 om-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
