Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mit Liv - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
tschekhof.-
bød, kunde jeg holde mig for mig selv inde mellem
Kulisserne, og dér sad jeg da ogsaa gjærne, saa længe
Prøven varede, uden at vexle et Ord med de andre.
Naar jeg klattede løs paa Dekorationerne, hvilket
skete nede i Havehuset eller i Gaarden, havde jeg en
trofast Hjælper i en skikkelig Maler — eller rettere
Malerentreprenør — der hed Andrej Ivanitsch. Det
var en Mand paa godt og vel de halvhundrede, høj,
og uhyggelig mager og bleg, med et stærkt indfaldent
Bryst og store, blaa Skygger under Øjnene. Han led
af en eller anden tærende Sygdom, som hvert Foraar
og Efteraar bandt ham til Sengen, og disse Anfald
kunde undertiden være saa haardnakkede og langvarige,
at det forbavsede alle og ham selv med, at han kom
ud over dem. I Byen gik han under Navnet »Ræddiken«,
og Folk, der mente sig vel underrettede, paastod for
Alvor, at det var hans virkelige Efternavn. Han var
lige saa ivrig en Teaterelsker som jeg, og hver Gang
han hørte, at det trak op til en Forestilling hos
Enkefruen, forlod han øjeblikkelig sit eget Arbejde og meldte
sig til mig for at være mig behjælpelig med at male
Dekorationerne.
Dagen efter den bevægede Scene med min Fader
sled jeg i det fra Morgen til Aften hos Fru Ashogin.
Prøven var fastsat til 7, og en Time førend den
skulde begynde, havde alle Deltagerne allerede givet
Møde i Salen, hvor de snakkede ivrigt med hinanden,
medens den Ældste, den Mellemste og den Yngste gik
frem og tilbage paa Scenen og studerede deres Rolle.
Ræddiken, der var iført sin lange Malerkittel og havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>