Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mit Liv - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
tschekhof:
viste Ingeniøren sig ganske uventet i Døren. Han
var stærkt solbrændt og helt hvid af Støv, men det
var heller ikke saa underligt, for han kom lige fra
en Inspektionsrejse, som havde varet tre Dage. For
et Kvarters Tid siden var han ankommen til Stationen
paa et Lokomotiv og havde derefter begivet sig her
hen til Fods. Medens han ventede paa Vognen, som
skulde føre ham til Byen, gjorde han en Runde paa
Ejendommen sammen med sin Forvalter, gav
højrøstede Befalinger overalt, hvor han kom hen, og sad
saa en hel Time inde paa Kontoret beskæftiget
med at skrive Breve og afsende og besvare
Telegrammer. Vi andre tre stod ret op og ned og saa’
paa ham.
«Hvad er det for noget Svineri?» sagde han efter
at have kigget lidt i min Regnskabsbog. «Ja, se nu
faar det en Ende med Driverlivet her, for om to Uger
bliver Kontoret flyttet hen til Stationen, og saa har
jeg ingen Brug mere for Dem, mine Herrer!»
«Deres Højvelbaarenhed . . . jeg lover ... at
jeg for Fremtiden skal gjøre mig den forfærdeligste
Umage!» stammede Ivan Tscheprakof.
«Ja, skal jeg dømme efter, hvad I hidtil har
bestilt, bliver det vist en rar Umage! — Nej, I forstaar
kun at hæve jeres Lønning!» vedblev Ingeniøren og
saa’ hen paa mig. I hører til dem, som tror, at man
kan klare sig med Protektion alene, men den Tro
skal jeg nok faa pillet ud af jer. Jeg har selv maattet
hjælpe mig frem gjennem Livet Inden jeg kom i
Skuddet, maatte jeg slide i det. Til at begynde med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
