Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mit Liv - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
tschekhof:
lige Grad burde deltage i Kampen for Existensen, og
at dette kun kunde naaes, naar det blev en
uundgaaelig og bindende Forpligtelse for enhver at tjene
Føden i sit Ansigts Sved.
«Naa, og De mener altsaa, at vi alle uden
Undtagelse skulle være forpligtede til at give os af med
legemligt Arbejde?» sagde Doktoren.
«Ja, det holder jeg paa.»
«Men mener De da ikke, at de store Tænkere og
Lærde, som dog ogsaa hver paa sin Maade deltager i
Kampen for Existensen, vilde spilde Tiden, hvis de
gav sig af med at hugge Skjærver eller haandtere
Malerpenselen? Tror De ikke, at det vilde true alt,
hvad der hedder Fremskridt, med en alvorlig Fare?»
«Nej, ingenlunde! Fremskridtet bestaar i mine
Øjne kun deri, at man stræber hen til at opfylde
Kjærlighedens Bud og efterkomme Moralens Love, og
disse gaar ud paa, at det ene Individ hverken
underkuer det andet eller falder det til Byrde.»
«Men tillad mig!» sagde Doktoren, som blev saa
ivrig, at han rejste sig. «Kalder De da det
Fremskridt, at man trækker sig ind i sin Skal ligesom
Sneglen og kun beskæftiger sig med sin egen
Fuld-kommengjørelse? »
«Ja, men hvem siger ogsaa, at man skal gjøre
det!» svarede jeg i en noget fornærmet Tone. «Og
maa jeg spørge Dem, om det ikke er et virkeligt
Fremskridt, naar vi først kommer saa vidt, at enhver
klæder, ernærer og forsvarer sig selv og ikke længer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
