Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mit Liv - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
tschekhof:
fundigste Maade lige efter Middag, og endnu Kl. 8
var hun ikke vendt tilbage. I den sidste Maaneds
Tid render hun hvert Øjeblik hjemme fra, naar hun
blot kan se sit Snit dertil, og jeg er ikke i Tvivl om,
at det er din slette Indflydelse, som er Skyld deri.
Naa — hvor er hun saa, din Slyngel?»
Han holdt sin Parasol i en truende Stilling,
og da jeg saa’ det, rettede jeg mig som en
Skoledreng, der venter paa sin Straf, men da han opdagede,
at jeg skjævede hen til hans Angrebsvaaben, betænkte
han sig og undlod at bruge det.
«Naa, saa du svarer ikke,« sagde han. «Ja, nu
kan du sejle din egen Sø 1 Jeg er færdig med dig,
dit vanartede Bæst!»
Og dermed gik han.
«Aa, Herre Jesus!» sukkede Anna Karpovna,
henne bag Døren, saa saare han var gaaet. «Det er
ude med dig, din Stakkel! Det tager en snavs Ende
med dig — det føler jeg!»
Nogle Dage efter var jeg i travl Virksomhed ude
paa Jærnbanelinien. Hele August Maaned var
ualmindelig regnfuld og kølig, og det øsede i den Grad
Vande ned, at Hveden de fleste Steder laa og spirede
paa Marken, da man ikke kunde kjøre den ind. Under
saadanne Forhold var det ogsaa vanskeligt for os at
arbejde, da Plaskregnen skyllede Farven af, inden den
havde faaet Tid til at tørre. Om Natten sov vi i
nogle snavsede, fugtige Jordbytter, som
Jærnbane-arbejderne tidligere havde benyttet, og det hændte da
ofte, at jeg ikke kunde lukke et Øje for Kulde, eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
