Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mit Liv - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
tschekhof:
indlade sig med Bønderne, men jagede dem bort. Saa
snart de havde forladt Pladsen, gik Murerne ogsaa
deres Vej, og da Marie beklagede sig til deres
Formand derover, tog han hende i Armen og sagde i en
rolig Tone:
«Ja, vi kan da ikke mure, naar der ingen Sand
er. Skaf os Sand til Kalken, saa møder jeg igjen med
alle mine Folk, og er de her først, kan det hele være
gjort paa et Par Dage.»
Endelig fik vi da Sandet tilkjørt, men endnu
Si-Dage efter havde Murerne ikke begyndt paa deres
Arbejde, og Marie blev saa endnu mere ude af sig selv
end før.
«Jeg tror, jeg bliver gal!» sagde hun Gang efter
Gang. «Hvad er det dog for Mennesker, vi er drattet
ned imellem! Nej, jeg holder det ikke ud — jeg
bliver ganske sikkert vanvittig!»
Midt under alle disse Gjenvordigheder dumpede
hendes Fader ganske uventet ind til os. Han førte
en hel Ladning Vin og Proviant med sig, og ved
Middagsbordet tog han saa rigeligt til sig af de vaade
Varer, at han, saa saare han havde rejst sig, smed sig
paa Græsplænen og faldt i Søvn. Da han vaagnede
langt ud paa Eftermiddagen, var han utilpas og i
daarligt Humør, og han begyndte saa at kritisere helo
vort Husvæsen og udtalte tillige sin Ærgrelse over, at
han havde været letsindig nok til at kjøbe
Dubetsch-nja, som hidtil ikke havde indbragt ham andet end
Tab. Den stakkels Marie tog sig hans Bemærkninger
saa nær, at hun ikke kunde skjule det, men han følte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
