Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mit Liv - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
tschekhof:
kunde skaffe hende det. Naar Regnen piskede paa
Ruderne, var det, som om hver Draabe ramte mig
lige ind i Hjærtet, og jeg følte da den stærkeste Trang
til at kaste mig for hendes Fødder og bede hende om
Tilgivelse for, at jeg ikke kunde skaffe hende godt
Vejr. Hun var altid i mine Tanker. Jeg tilbad hende,
og alt, hvad hun sagde eller gjorde, satte mig i den
største Henrykkelse. Hun var klogere end alle andre
og dertil saa højsindet og hjærtensgod, at jeg mange
Gange om Dagen følte Trang til at kaste mig i Støvet
for hende. Naturligvis maatte det være pinligt for en
Kvinde som hende at skulle være udsat for alle de
Sorger og Bekymringer, som daglig væltede ind over
os. Jeg saa’ jo, hvor hun led derved, og Bevidstheden
herom medførte, at ogsaa jeg laa vaagen en stor Del
af Natten. Min Hjærne arbejdede for at finde en eller
anden Udvej, og da jeg ikke kunde øjne nogen, kastede
jeg mig urolig paa mit Leje.
Som rimeligt var, gjorde jeg mit bedste for at
lette hende Tilværelsen. Jeg løb hyppigt ind til Byen
og kom tilbage med Blomster, Aviser og Bøger; jeg
sad timevis nede ved Floden i det mest øsende
Regnvejr for at fange en Gjedde eller en Aborre, som kunde
bringe lidt Afvexling ind i vor ensformige Middagskost,
og jeg delte Penge og Brændevin ud til Bønderne, for
at de ikke skulde komme og forstyrre hendes Ro.
Endelig hørte Regnen da op, og Markerne og
Vejene begyndte lidt efter lidt at blive tilgængelige.
Hver Morgen, naar jeg stod op, hilste Solen paa mig.
Duggen skinnede paa Græs og paa Blad, Fuglene sang,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>