Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mit Liv - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mit liv og andre fortællinger. 109-
patra ofte havde travlt med at hviske til hinanden,
og at de til Tider ligefrem undgik mig. Marie var
mild og venlig imod mig som altid, men jeg mærkeds
nok, at hun gik og gjemte paa sine egne Tanker, og
det bedrøvede mig. Jeg saa’ tydeligt, at hendes
Forbitrelse mod Bønderne var i Tiltagende, og at Livet
herude efterhaanden forekom hende temmelig
byrdefuldt, men hun beklagede sig aldrig til mig derover
og lod mig saaledes være uden for sine Sorger og
Bekymringer.
I vor Egn herskede der clen Skik, at Høstfolkene
mødte hver Aften efter endt Arbejde og blev beværtede
af Herskabet med Brændevin, og det var ikke alene
Karlene, men ogsaa de unge Piger, som fik dette
Traktemente. Vi vilde ikke indlade os paa denne
Uskik, og Følgen var, at Folkene belejrede os til langt
ud paa Aftenen, og naar de saa endelig mærkede, at
alle deres Anstrængelser vare forgjæves, overvældede
de os med Skjældsord og Trusler og gik forbitrede
deres Vej. Marie var mørk og tavs, saa længe en
saadan Scene stod paa, og kun naar Doktoren var til
Stede, gav hun sin Vrede Luft, men saa sagte, at man
fik Indtryk af, at hun skammede sig over den.
I Bøndernes Øjne stod vi nærmest som nogle
taabelige og dumme Mennesker, der havde kjøbt
Ejendommen her, fordi vi ikke vidste, hvad vi skulde gjøre
med vore Penge, og som Følge deraf holdt de os for
Nar, hvor de kunde. De nægtede sig saaledes ikke at
lade deres egne Kreaturer græsse paa vor Eng, og
samtidig jagede de vore Køer og Heste ind paa deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
