Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mit Liv - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
tschekhof:
Side noget barnligt og naivt ved dem, som tiltalte mig.
De var opfødt i Drukkenskab og Urenlighed, men de
troede paa Sandhed og Ret og mente, at deres egen og
hele Folkets Frelse kun beroede paa, at disse to Begreber
sejrede. Jeg sagde saa tit til Marie, naar jeg hørte
hende rive ned paa Bønderne, at hun kun saa’ de
mørke Sider hos dem, men hun lod sig ikke
overbevise. Og hver Gang hun beklagede sig til Doktoren
over Bøndernes Tyvagtighed og Hang til Drukkenskab,
forbavsedes jeg over, at hun, der var saa klog og
retsindig, kunde glemme, at hendes egen Fader drak sig
fuld næsten hver eneste Middag, og at de Penge, han
havde kjøbt Dubetschnja for, ikke vare erhvervede paa
nogen ærlig Maade.
Min Søster undgik mig, og jeg havde en bestemt
Følelse af, at hun bar paa en eller anden
Hemmelighed, som hun enten frygtede for eller skammede sig
ved at meddele mig. For ikke at være i Enrum med
mig holdt hun sig altid i Maries Nærhed, og takket
være denne Taktik lykkedes det hende ogsaa at hindre
mig i at faa hende i Tale.
En Aftenstund, da jeg gik gjennem Haven, saa’
jeg hende vandre rastløst frem og tilbage under et
stort Æbletræ, Der var noget saa uhyggeligt ved denne
stundesløse Vandring, der foregik med samme
Regelmæssighed som en Perpendikels Svingninger, at jeg
besluttede at gjøre Ende paa den. Jeg ilede hen til
hende, og i samme Nu, som hun fik Øje paa mig,
standsede hun med et Ryk og tog sig med begge
Hænder op til Hovedet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
