Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mit Liv - XIII - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
tschekhof:
helt mærkeligt, at hun gik med ham under Armen
og saa’ ham ømt og kjærligt ind i Ansigtet.
Kleopatra, der var saa kuet og forskræmt, elskede en Mand,
som var gift og havde Børn! Jeg sørgede paa hendes
Vegne og ønskede Doktoren hundrede Mile borte, for
jeg indsaa jo, at der slet intet kunde komme ud af
denne Kjærlighed.
XIV.
En af de sidste Dage i September kjørte Marie
og jeg til Kurilovo for at være til Stede ved Kirkens
Indvielse.
«Ja, Efteraaret er kommet,» sagde hun sagte og
saa’ sig om til alle Sider. «Sommeren er borte og
Fuglene med den, og alle Træerne staar med gule,
visne Blade.»
Hun havde Ret: Sommeren var borte. Dagene
vare nok varme og lyse endnu, men om Morgenen var
det køligt; Hyrderne gik allerede ud paa Marken med
Pels paa, og i vor Have stod Asterserne med store
Dugperler hele Dagen igjennem.
«Sommeren er borte,» vedblev hun, «og derfor
eidet vel paa Tiden, at du og jeg gjør op med den og
undersøger, hvad den har bragt os. Vi har arbejdet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
