Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mit Liv - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mit liv og andre fortællinger. 131
XVII.
Lidt efter gik jeg og min Søster hen ad Gaden.
Vi skyndte os afsted, listede os gjennem de mørkeste
Smøger og beskrev en stor Bue uden om alle dem, vi
mødte. Det hele mindede nærmest om en Flugt.
Kleopatra græd ikke længer, men saa’ paa mig med
store, forvildede Øjne. Der var kun en Snes Minutters
Gang til Anna Karpovha, men i denne korte Tid fik
vi overtænkt hele Situationen og taget den fornødne
Bestemmelse med Hens}rn til Fremtiden.
Vi besluttede, at vi vilde drage bort fra denne
By og hen til et andet Sted, saa snart jeg blot havde
skrabet nogle faa Skillinger sammen. Jeg hadede de
dumme, hjærteløse, dovne og uhæderlige Mennesker,
som boede her, og spurgte mig selv, om de stod en
Smule højere end de fordrukne og overtroiske Bønder
i Kurilovo. Og hvad skulde der blive af Kleopatra,
hvis hun vedblev at bo hos sin Fader? Hvilke Kvaler
vilde hun ikke komme til at gjennemgaa, naar hun
daglig skulde høre paa hans Skjænd og Bebrejdelser
og finde sig i sine Bekjendtes Haan! Nej, hun maatte
bort fra alle disse Mennesker, som Slægtled igjennem
havde lært, at Sandheden burde holdes højt, at
Barm-hjærtigheden var en Dyd, og at Friheden var Livets
ypperste Gode, men som daglig lige til deres Død løj fra
Morgen til Aften, pinte hinanden og hadede Friheden
soin deres værste Fjende.
«Ja, se nu er min Skæbne altsaa afgjort,» sagde
Kleopatra, da vi naaede hjem. «Efter hvad der er
9*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
