Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mit Liv - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
tschekhof:
besøgt ham siden den Aften, han viste mig Døren, og
jeg agter heller ikke at gjøre det. Anna Karpovna,
som lever i bedste Velgaaende, forguder stadig sin
fordrukne Plejesøn, og hver Gang hun ser mig, ryster
hun paa Hovedet og siger med et Suk:
«Ak ja, det er ude med dig, din Stakkel! Det
tager en daarlig Ende med dig, det føler jeg!»
Om Hverdagen arbejder jeg fra Morgen til Aften,
men hver Søndag Eftermiddag, naar Vejret er godt,
tager jeg min lille Søsterdatter ved Haanden og gaar
ud med hende til Kirkegaarden. Der staar jeg saa og
ser længe paa Kleopatras Grav og fortæller Barnet, at
det er hendes Moder, som hviler nede under
Grønsværet.
Undertiden møder jeg Anjuta Blagovo derude, og
vi mindes saa Kleopatra og taler om gamle Tider.
Vi følges ind ad Byen til med Barnet imellem os,,
og naar vi kommer til Forstaden, siger Anjuta
rødmende Farvel til mig og gaar videre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
