- Project Runeberg -  Mit Liv og andre Fortællinger /
167

(1899) [MARC] Author: Anton Tjechov Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bønder - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

mit liv og andre fortællinger. 167

pryglet Sascha tog Bedstemor fat paa Motka og rev i
sin Iver en ny Flænge i hendes Særk. Sascha løb
grædende ind i Hytten for at klage sin Nød til
Moderen, og efter hende fulgte Motka, som ligeledes
græd, men med dyb Stemme og uden at aftørre
Taarerne, der bredte sig over hele Ansigtet og dannede
et friskt og skinnende Kildevæld.

«Men hvad er der dog i Vejen?» spurgte Olga
og slog Hænderne sammen af Forfærdelse. «Du store
Gud, hvordan er det I ser ud!»

Sascha begyndte at fortælle, men midt under dette
kom Bedstemor ind skrigende og skjældende, og da
Thekla nu ogsaa lod høre fra sig, opstod der et
skrækkeligt Spektakel.

«Græd ikke! Græd ikke!» hviskede Olga til sin
lille Datter og strøg hende kjærtegnende hen over
Haaret. «Hun er din Bedstemor, og saa maa du
finde dig i det — hører du, min kjære, lille Skat!»

Nikolaj, der i Forvejen var forpint af Sult og af
den skrækkelige Stank, han havde maattet indaande
hele Dagen igjennem, tabte Taalmodigheden, da han
hørte al denne Skraalen og Skrigen, og han rejste sig
saa, vippede Benene ned over Ovnkanten og sagde til
Moderen i en halvt ynkelig og halvt fornærmet Tone:

«Du har ikke Lov til at slaa hende! Du har
ingen Ret dertil — hører du!»

«Hvad — vil du nu ogsaa blande dig i det!»
skreg Tekla i en arrig Tone. «Nej, læg du dig heller
hen og kreper med det samme, din Døgenigt, du/har

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:19:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/camitliv/0173.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free