- Project Runeberg -  Mit Liv og andre Fortællinger /
172

(1899) [MARC] Author: Anton Tjechov Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bønder - V

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

172

tschekhof :

Folk stod og gloede paa Ildebranden uden at
røre sig af Stedet, men med ét skete der en
Forandring i Situationen, idet Sognefogden Antip, en
sortsmuttet Fyr, der nærmest lignede en Zigøjner, løb hen
til Huset med en Øxe og slog alle Ruderne ind, og
efter at have opildnet sig selv ved denne unyttige
Heltegjerning vendte han sig om mod Mængden og
skreg:

«Fruentimmerne afsted efter Vand! Og kjør saa
frem med Sprøjten. Naa, kan I rappe jer!»

Bønderne, som for lidt siden havde siddet og
sviret i Kroen, kom nu trækkende med Sprøjten, men
de var alle saa fulde, at de hvert Øjeblik faldt over
deres egne Ben, og mange af dem blev liggende uden
at rejse sig.

«Naa, hen efter Vand, Pigebørn!» raabte
Sognefogden, der selv havde en lille Gnist. «Se til, I
kommer afsted, Tøse!»

Konerne og Pigerne løb ned til Kilden, der laa
ude i Engen, og vendte tilbage med fyldte Stripper
og Spande, og naar de saa havde hældt Indholdet i
Beholderen, forsvandt de igjen. Baade Olga, Marie,
Sascha og Motka deltog med Iver i dette Arbejde.
Sprøjtemandskabet bestod af Fruentimmer og
halv-voxne Drenge, og Sognefogeden, der førte Slangen,
rettede Straalen afvexlende mod Døren og Vinduerne,
skjønt det endnu kun var Taget, der brændte.

«Bravo, Antip!» lød det bifaldende fra dem, der
stod og drev i Nærheden af Sprøjten. «Hæng bare i,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:19:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/camitliv/0178.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free