Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bønder - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
tschekhof :
«Er det dig, dit Utyske?« brummede Bedstemor,
som nok kunde gætte, hvem det var, der kom listende
paa denne Tid af Døgnet. «Gid du maa times al
Landsens Ulykker, din Natteravn!»
Der blev atter stille, men ikke en af dem, der
laa i Stuen, kunde finde Ro. Den Gamle blev holdt
vaagen af Værk i Ryggen, Bedstemor pintes af
Bekymringer og indeklemt Arrigskab, Marie af Frygt og
Børnene af Kløe i Hovedet og Sult. Alle laa de og
vendte sig paa deres Leje, og hvert Øjeblik var der
en, som talte i Søvne eller listede sig hen til
Vandtønden for at slukke sin Tørst.
Thekla, der hidtil ikke havde ladet høre fra sig,
brast pludselig i en voldsom Krampegraad, men hun
fik dog hurtig Bugt med den, og den gik saa over til
en undertrykt Hulken, der blev sagtere og sagtere og
til Slutning fuldstændig forstummede. Saa blev der
igjen helt stille, men lidt efter slog Kirkeuret hinsides
Floden fem lange, drønende Slag, der næsten lød som
Tonerne af en Dommedags-Basun.
«Ak, Herre Jesus!» sukkede den gamle Kok.
Lyset, der faldt ind gjennem Vinduet, blev
efterhaanden saa blegt, at der hørte Kunst til at afgjøre,
om det var Maanen, som sagde Farvel, eller Dagen,
som sendte sin første Hilsen. Marie rejste sig og gik
ud for at malke Koen, og lidt efter kom ogsaa
Bedstemor paa Benene og forsvandt brummende gjennem
Bagdøren.
Nikolaj, som ikke havde lukket et Øje hele Natten,
krøb ned fra Ovnen og tog sin gamle Opvarter Kjole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
