Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den svenske Tændstik - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ja, det er rigtigt alt sammen! Hver en Smule! Men
lad mig blot slippe udenfor! Jeg beder — jeg
bønfalder Dem derom!»
«Naa ja, endelig fik jeg ham da til at bekjende!»
sagde Tschubikof triumferende, saa snart Synderen var
ført udenfor. «Ja, det kneb haardt, men det lykkedes
dog alligevel.»
«Og han indrømmede ogsaa det med den
kvindelige Medskyldige,» sagde Dukofskij. — «Naa, men nu
maa jeg afsted for at faa det ene Punkt med Hensyn
til Tændstikken opklaret. Jeg kan ikke blive her et
Sekund længer. — Lev vel!»
Han snappede sin Hue og for ud af Stuen, og
saa snart han var gaaet, begyndte Dommeren at
forhøre Akulina, men hun erklærede, at hun slet intet
vidste, og at hun ikke var nøjere kjendt med den
Myrdede eller med de to Anklagede.
«Nej, Hr. Dommeren er den eneste, jeg kjender
— den eneste!» tilføjede hun og saa’ ømt hen paa
Tschubikof med sine store, svømmende Øjne.
Klokken sex om Eftermiddagen kom Dukofskij
tilbage i en yderst ophidset Sindsstemning. Hans
Kinder blussede, og hans Hænder rystede saa stærkt,
at det kneb for ham at faa Overfrakken knappet op.
Det var utvivlsomt, at han mødte med vigtige
Nyheder.
«Veni, vidi, vici!» raabte han triumferende og
smed sig derpaa aandeløs i Dommerens Lænestol.
«Ja, jeg sværger Dem ved min Ære, at jeg virkelig
begynder at tro paa mit eget Geni! Tænk Dem —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
