Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ulykken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
tschekhof :
ninger, men var glad ved at kunne forandre
Samtale-æmne.
«Fordi det kun er Dyrene og de Vilde, som en
saadan Samfundstilstand passer for. Naar
Civilisationen har indført en Komfort som den, der kaldes
kvindelig Dyd, saa maa Oprigtigheden vige. Ja,
desværre — saaledes er det nu en Gang!»
Iljin slog med sin Stok til en lille Sten, saa den
fløj mindst fem eller sex Alen bort, og fortsatte sine
filosofiske Betragtninger, og Sophie Petrovna lyttede
opmærksomt til hans Ord. Ganske vist forstod hun
ikke meget af, hvad han sagde, men det smigrede
hende, at en saa talentfuld og klog Mand som han
udfoldede sin Aandrighed overfor en almindelig Kvinde
som hende, og hun beundrede baade den Kjækhed,
hvormed han, den moderne Aand, gav sig i Lag med
store Samfundsspørgsmaal, og den Lethed, hvormed
han løste dem. Men cla det under dette gik op for
hende, at hun halvvejs begyndte at forelske sig i ham,
blev hun saa forskrækket, at hun skyndte sig at
afbryde ham.
«Ja, undskyld,» sagde hun, «men jeg forstod
alligevel ikke rigtig, hvorfor De talte om min Mangel
paa Oprigtighed. Jeg gjentager min Bøn: Vis Dem
nu som en god og kjær Ven, og lad mig være i Fred!
Jeg beder Dem derom af et oprigtigt Hjærte!»
«Godt, saa skal jeg da kæmpe videre!» sukkede
Iljin. «Jeg skal gjøre mit bedste, men jeg er kun
bange for, at der intet kommer ud af min Kamp.
Nej, jeg véd godt, hvad Enden bliver: enten skyder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
