Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En urolig Gjæst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282
tschekhof :
«Ja, det er rigtigt nok, for paa Dyrene kan man
skyde, men skyder du paa en Røver, maa du selv
tage Følgerne og ender maaske i Sibirien.»
«Ser du, min Ven, nu har jeg tjent som
Skovløber i næsten ’♂0 Aar, og i den Tid har jeg maattet
døje ikke saa lidt af onde Mennesker. Hvor
ofte har jeg ikke haft Besøg af en eller anden
Landstryger, som er kommen ind til mig med Huen paa
og har forlangt Brød paa saa truende en Maade, at
jeg har maattet efterkomme hans Ønske. Selv er jeg
saa svag og har saa faa Kræfter, at man kan vælte
mig, blot man rører mig med den lille Finger. Og
der er ogsaa dem, som har forlangt Penge af mig. —
Tænk dig — Penge! Gud véd, hvor jeg skal skaffe
dem fra?»
«Aa, det klarede du vel nok,» mente den anden.
«Du faar jo din gode Løn hver Maaned, og du skover
vel ogsaa lidt paa din egen Regning.»
«Ja, du snakker, som du bedst kan, men det vil
vi nu skrive paa Ungdommens Regning,» sagde Artemij
og skjævede hen til den Fremmede. «Hvor tør du
beskylde en gammel Mand for sligt! For de Ord skal
jeg kræve dig til Regnskab, naar vi engang mødes
hisset. — Hvem er du? Og hvor hører du hjemme?»
«Jeg er fra Vjasofka, og en Søn af Sognefogeden.»
«Naa, og du har din Bøsse med — det er vel
for Jagtens Skyld, kan jeg tænke mig. Ja, da jeg var
ung, kunde jeg ogsaa være med til de Løjer. — Ak
ja, ak ja!» sukkede Artemij og gabede i det samme.
«Vi er Syndere alle til Hobe! Af gode Mennesker er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
