- Project Runeberg -  Samlinger til en beskrivende Catalog over Portraiter af Danske, Norske og Holstenere /
iii

(1865) [MARC] [MARC] Author: Adolph Strunk
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forord

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Planen for det foreliggende Arbeide, der skulde tjene som et
Bidrag til den danske Personal- og Kunsthistorie, har været saavidt muligt
at meddele en beskrivende Fortegnelse over danske Portraiter, saavel
kobberstukne som xylographerede og lithographerede.

I Almindelighed ere kun saadanne Portraiter optagne, som ere
forsynede med Underskrift, hvorimod de anonyme fornemmelig kun
ere anførte, naar de gjengive mærkelige Personer. Samtlige Portraiter
i det saakaldte Mullerske Pinacothek i det store Kgl. Bibliothek, og
i den nye Kgl. Samling sammesteds, danne Grundlaget for
Fortegnelsen, og ere foran Løbenummerne betegnede med *.

Det er en Selvfølge, at saadanne Portraiter der ikke ere
betegnede med *, men som ere udførte til Bøger, alligevel forefindes i
det Kgl. Bibliothek, i de Værker, hvortil de henhøre.

Ved Afbenyttelsen af de fleste private Samlinger (hvoriblandt
som de betydeligste maae nævnes, den af Cancellieraad R. Borch
begrundede og af hans Svigersøn, Dr. Schjøtz, fortsatte, samt
Justitsraad F. S. Bangs, der fornemmelig ere rige paa gamle Blade) er det
blevet muligt ikke lidet at forøge Fortegnelsen, der omfatter Danske,
Norske (fødte før 1814) og Holstenere. Af Fremmede ere saadanne
optagne, der enten have beklædt Embeder i dansk Tjeneste eller have
levet i borgerlig Stilling her i Landet.

Da det er vanskeligt at angive Størrelsen efter Formatet, har
jeg anseet det for hensigtsmæssigere at angive denne i Tommer
og Linier efter dansk Maal. Ved de Blade, der have Stikrand, ere
Maalene beregnede efter denne, men ved de Portraiter, hvor den ikke
haves, f. Ex. ved de fleste Lithographier, er selve Figurens eller
Bustens Høide angivet, inclusive den omgivende Grund.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:24:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/cataport/0003.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free