Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
Had, Sorg og Glæde jager af Sted i de maaneklare
Nætter.
Og nu Norge!
Man maa have set den vilde, norske Natur med
de skovgroede Klippehøjder og blaanende Tinder,
de uendelige Vidder og syngende Fosser for at
forstaa Bjørnsons oprindelige, skovduftende,
himmelstormende Poesi.
Vi danske har maaske lidt for megen Sans for
de smaa Ting, for de pæne, pyntelige Blomsterbede.
Bjørnson bryder sig ikke om sligt. Han ser
til Tider næsten for stort paa alt.
— Jeg havde været min Morgenvandring oppe
paa Højen og sagt Godmorgen til Bjørnson.
Jeg skimtede hans Arbejdsværelse.
Nu sad han allerede ved Arbejdsbordet.
Som Goethe og Thorvaldsen arbejdede han bedst
om Morgenen.
Fra 8—12 maatte ingen forstyrre ham.
Jeg husker, at han en Dag, med et lunt Blink i
Øjet, sagde til en ældre Ven, der var i Besøg paa
Aulestad: „Hør du — om Formiddagen kan jeg
ikke underholde dig; men jeg læser en saa
udmærket Bog i denne Tid „Eckermanns Gespräche
mit Goethe" . . . den skulde du læse — den er
virkelig bra!"
Jeg saa derop og ønskede, det var Eftermiddag
— vi var bedt op paa Aulestad til Aften.
Det var St. Hans Aften . . . den Aften, da
Eventyret lyser over hele Norden og slaar ud i lyse
Luer.
Hvilket Baal vilde Gubben paa Aulestad tænde
Christopher Boeck: Soldage pan Aulestad. 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
