Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
vilde, ubændige Urkraft til et Lys, der skinnede for
hele Verden.
— Over for sin Hustru var han den fineste og
hensynsfuldeste Ægtemand.
Naar han fortalte noget, talte han altid særlig
henvendt til hende.
Og han foretog sig intet uden at have raadført
sig med hende.
Hans og hendes Gæstfrihed kendte ingen Grænser.
Fra hele Verden søgte alle til Digterkongen paa
Aulestad.
Og man maa ikke forbavses over, at han allerede
blev knækket, men snarere undres over, at han
holdt ud saa længe.
Han havde Tid til alt, delt mellem litterært
Arbejde og sin uendelige Korrespondance, stadige Besøg
og dagligt Tilsyn af sine Marker.
Det holdt ham frisk — alt dette, men det sled
ogsaa paa ham.
En urolig Natur var han alle sine Dage.
Man mærkede det dog ikke i senere Aar paa
hans Væsen, der var saa dæmpet og stilfærdigt; hans
Bevægelser var dvælende, hans Holdning plastisk,
hans Gang rytmisk og behersket.
Men Trækfuglenaturen sad i ham — et
Berøringspunkt med H. C. Andersen.
Fra Aulestad længtes Bjørnson ud; naar Dagene
begyndte at kortes, søgte han til Sydens Soldage.
Naar Sangfuglene søgte mod Nord, og de vilde
Svaner drog mod Nordhavet — da løftede ogsaa
han sine Vinger, og nordpaa foer han . . .
Sangsvanen fra Aulestad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
