Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
anden, om Skuespillet havde været skrevet i hendes
Teatertid.
Bjørnson ser paa mig med dette mærkelig
tillukkede, han kan have: som en Fjældvæg, bag
hvilken man aner Huldren gemt — med alle sine
Skatte.
Og — for at faa ham til at aabne sig — siger
jeg: „Fru Hejberg var vei meget interessant?"
Da er det paa engang, som Fjældvæggen
gennem-glødes af en indre Ild.
Bjørnsons Øjne tindrer, hans Aasyn opklares,
der kommer et lysende Smil om hans Læber.
Saa siger han paa en egen stilfærdig, overlegen
Maade, saaledes, at det kommer ligesom langt borte
fra, ned fra en fjern Højde:
Ja, jeg har jo ingen kendt, der var mere
interessant!"
Der bliver en lang Stilhed.
Gennem de aabne Vinduer hører jeg Fossens
Brus, Droslens Sang og Gøgens Kukken — en hel
Koncert som i et Teater, før Tæppet skal gaa op.
Da er det paa éngang, som Tæppet gaar op —
dér staar hun paa Scenen!
Fjældvæggen aabnes; og jeg ser ind til Huldrens
rige Skatte, saadan som Bjørnson strøede dem ud
den Aften i Minderne om Fru Hejberg.
Jeg greb til — men ak, nu jeg tager dem frem
i Dagslyset ... nu glimter kun en svindende
Afglans af Alfedronningens gyldne Krone.
Hukommelsen har kun fastholdt saa lidt; men
Erindringen har gemt et Hovedindtryk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
