Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
og de fjerne Højder — det var Fru Hejberg
alt-sammen !
Fru Hejberg havde gjort Epoke i Bjørnsons Liv.
Hun havde jo iscenesat hans Skuespil og
bidraget mægtigt til den Lykke, de havde gjort . . .
ikke mindst „Maria Stuart", der jo ogsaa blev
Trylleordet, som lukkede op for hans Erindringer.
Bjørnson og Fru Hejberg!
Jeg forstod den Aften, at, var han en Konge i
Digtningens Verden, saa var hun en Dronning i
Scenekunstens Rige.
De to syntes at høre sammen!
Fru Hejberg havde jo selv været Bjærget, hvor
Huldren sad, Huldren, der bjærgtog alle — snart i
Hundreder af sceniske Skikkelser, snart i hendes
egen forunderlig blændende Personlighed.
Hendes rige Aand mindede netop om et
Bjærg-land med de store Modsætninger.
— Ja, Fjældvæggen havde aabnet sig; jeg havde
set derind og var blændet af alt det, jeg saa.
Bjørnson stod nu, lige da jeg skulde gaa, og saa
over paa Højderne i den dæmrende Aften.
Det var, som saa han Fru Hejberg skride frem
over Skovenes Toppe i sin alfeagtige Skikkelse.
Da vendte han sig til mig og udbrød med
Varme:
Jeg vil holde Foredrag om hende i København!
— Jeg vil give Dere Fru Hejberg igen!"
Saa gaar jeg hjem i den lyse, dugfriske, duftende
Nat, hvor hemmelighedsfulde Stemmer kalder fra
Fossen og Skoven.
Nu har jeg set Fru Hejberg!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
