Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
Det høres helt ud i Køkkenet, hvor Pigerne
staar lyttende og smiler til mig, idet de gør Tegn,
at jeg godt kan gaa ind.
Da jeg ængstelig, som for at bryde Trolddommen,
træder ind i Salonen, modtager Bjørnson mig med
et betydningsfuldt Blik og gør Tegn, at jeg skal
sætte mig.
Fru Bjørnson sidder ogsaa derinde og læser i
Bjørnsons Ansigt Glæde over Sangen.
Og hans Glæde er stor.
Gennem lyse Søjler ser man ind i Musikstuen,
hvor Datteren, Fru Bergliot Ibsen, sidder ved
Flygelet og synger Faderens Sange til eget
Akkompagnement.
I hendes Røst bliver de mig helt ny; fra hendes
Læber flyver de ud som skovfødte Sangere, der
kalder i Jubel og Længsel.
Jeg ser gennem Vinduerne til de omgivende
Skovhøjder, der lyser i Aftensolen.
En Regnbue forbinder Himmel og Jord.
Skønnere Øjeblikke har jeg ikke nydt end disse,
hvor Tonebølgerne stiger og synker om Bjørnson,
som sidder dér, mens hans egne Børn, hans
Tankebørn omsvæver ham til Griegs og Kjerulffs Toner.
Han sidder ubevægelig.
Det er, som han med Vold tilbageholder en
Bevægelse, der fylder ham: er det sit rundne Liv, han
genoplever, idet hans Sange suser gennem Stuen?
Hvor passer disse Bjørnsonske Sange til den
norske Højsommer!
Det er, som Høet kendes, Skovjordbærret dufter,
og den vilde Rose blomstrer i denne Lyrik, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
