Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
Ligger det ikke dér som en Drøm, overrasket
af Dagslyset . . . som et Aladdinsslot — opført af
Digtningens skabende Aander i Nattens Timer.
Og dog — som Gaarden ligger dér, varm og
solskinnet, i sin stille Hygge, husker jeg, at den
ikke biot er Digterens Bolig . . . men ogsaa det
store Hjem med det store Hjerte ... det store
Hjem, der staar aabent for hele Verden . . . hvor
der altid er et Vindu aabent for Sorgens mørke,
skrigende Ravne, der søger derind, men flyver
derfra som Glædens og Lykkens hvide Duer.
Ogsaa vi har jo nydt af den rige Gæstfrihed
deroppe.
Og jeg mindes den sidste Aften paa Aulestad.
Vi er kommet derop for at tage Afsked, da vi
nu skal rejse, efter at jeg har afsluttet min Bog
„Livsmod".
Og, da vi sidder deroppe, serveres der en gylden
Vin, som svarer til Tonen i den lyse, festlige Salon
... en Vin, Bjørnson har faaet foræret af sin Ven,
Konsul Mohr i Bergen.
Bjørnson løfter sit Glas og støder det mod mit:
„Til Lykke med Barnet!"
Og han tilføjer, idet han klinker med min Hustru:
„Naar det regner paa Præsten, da drypper det paa
Degnen!"
— 1 et taknemligt Blik omfatter jeg hele
Aulestad til Tak for Timerne deroppe hos Bjørnson og
hans Viv!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
