Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
Mængden spredes til alle Sider.
Det er, som man har fulgt en kær Ven, der
skal paa lange Rejser.
Man føler sig saa tom og ensom.
Jeg naar mit Hjem og ser ud over
Frederiksberg Have, hvor Solen nu bryder frem og lyser
over de bristende Knopper og den spirende
Skovbund — det er jo den sidste April.
Jeg ser hen paa Bjørnsons Billede.
Hvo af os ønskede ikke gerne, at Bjørnson havde
faaet et endnu længere Liv, han, der gjorde Livet
til en Fest for os alle.
Nu ser vi, hvor rig han har været!
Som man først øjner Markens Rigdom, naar
Kornet er indhøstet, og Sommeren er endt.
Hvor bølgede ikke Kornet paa Synnøve
Solbakkens Højder og Arnes Marker — ja ud over
alle de Vange, der omslutter hans Digtnings store
Odelsgaard!
Naar Høsten er bragt i Hus, er Markerne
tomme; men det indhøstede Korn er Udsæd til
næste Vaar.
I Bjørnsons kærnetunge Digtning er der
Sædekorn med Spireevne til mangen en Vaar.
Og Sørgefesten over det bortgangne Menneske
forvandler sig til en Glædesfest over Digteren.
Ja, paa éngang stiger der som en befriende
Glædesfølelse op i mig!
Bjørnson er død — Bjørnson lever!
Han lever jo for mig, som for os alle i sine
udødelige Værker!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
