Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
mor’en, som uvilkaarlig vænnede sig til at hænge
et «—e» i enden af navnet, fordi det da faldt
lettere at tilføie «min», altsaa «Bjørnstjerne
min». I hvert fald har Bjørnsons egen
hjertensgode mor staaet model til Synnøves mor, og det
forekommer mig, at i denne lille yndefulde
beretning om, hvordan et barns navn faar sin fulde
form gjennem en mors trang til at kjærtegne
ogsaa med ord, har digteren fortalt bedre om
sin egen mor, end om han havde beskrevet
hende paa mange sider.
I den fortrinlige lille fortælling «Blakken»
har Bjørnson selv fortalt om sin første barndoms
indtryk af norsk fjeld-vinter. «Kulden blev
saadan, at jeg ikke turde tage i gadedørens klinke,
fordi fingrene sved paa jernet. Min far, der var
barnefødt i Land ved Randsfjorden og saaledes
ret hærdet, maatte dog ofte kjøre med maske
for ansigtet til det fjerne anneks. Det knirkede
og skreg i veiene, naar en kom gaaende, og
kom flere, blev det til skjærende larm (for den
lille gut voksede vel indtrykkene af fodtrin paa
det ensomme sted op til det fantastiske). Sneen
laa ofte jevnhøi med andet stokverk i den svære
bygning, mindre udhuse snedde helt ned, bakker,
buske og gjærder udjevnedes, og et snehav
bredte sig med topper af høie birketrær
svømmende, og i bølgning efter stormen, der hist
havde hulet, her sammenjaget. Jeg stod oppe
paa bordet og saa skiløbere fare nedover fra os
mod dalen, jeg saa finner komme med deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
