Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
oppe i Kvikne dengang maatte kristnes næsten
paa samme maade, som de gamle nordmænd
blev kristnet. Missionæren maatte være noget
af en helt, og hverken savne legemskraft eller
mod. Til den senere digters allertidligste og
stolteste bardoms-erindringer hører mindet om
hans fars kjæmpekræfter.
«Jeg husker endnu tydelig — heder det i
«Blakken» —, hvorledes jeg en lørdags-morgen
paa alle fire holdt paa at klyve op ad trappen
til kontoret, fordi den var islagt efter vaskningen,
og var ikke kommen mange steg, da et brag og
brot oppe fra kontoret jog mig forfærdet ned
igjen. Thi der oppe havde bygdens kjæmpe
paataget sig at ville lære den gjenstridige prest
folkets skik, men fandt til sin skræk, at presten
først vilde lære ham sin. Han kom saaledes
ud af døren, at han lod sig falde trapperne helt
ned, samlede der sine forskjellige lemmer og fandt
gadedøren i fire byks. — Folket i Kvikne vidste
ikke bedre, end at presten gav dem de love, som
kom fra storthinget. De vilde saaledes forbyde
ham at gjennemføre skoleloven; de undsagde
min far, de samlede sig mandsterke i
skole-formandskabet for at forhindre forretningen med
vold. Trods mors indstændige bønner havde han
taget derhen, og da ingen vovede at hjælpe ham
med skoledistrikternes inddeling o. s. v., gjorde
han det selv efter bedste skjøn under mængdens
truende torden; men da han med protokollen
under armen gik ud, veg de, og ingen rørte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
