Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
Intet saa sterkt som din synsring af fjeld,
intet saa fint i en sommerlys kveld.
Molde, Molde,
tro som en sang
nynner du paa min gang.»
Som en melodi, der hænger fast og ikke vil
slippe en, saaledes har denne dramatiske
modsætning i naturen fulgt ham gjennem hele
livet, fordi han havde den dvbt i sin egen natur.
Ikke ganske ulig de to kjæmpende, men ogsaa
samvirkende themaer i første sats af en sonate
eller symfoni. At forene disse to grundformer af
kraft, det kom for Bjørnson til at staa som den
høieste form af samklang.
Han, som allerede oppe i Kvikne havde
hørt saa meget fortælle om kjæmper og
slagsmaal, som han selv siger i «Blakken», kom til
at tilbringe sin barndom ved en fjord, der
forekom ham som en inderlig godslig kjæmpe, som
undertiden kunde blive vred. Og fjeldene havde
noget af den samme tause, tilbageholdte kraft,
som han fandt hos de norske bønder, og først
og fremst hos sin far.
«Hvor jeg ogsaa lar øiet vandre,
den ene bergkjæmpe over den andre,
den enes lænd ved den andres skulder
og dette til jrtterste himmelbrynet,
Vi staar og venter et verdensbulder;
den evige stilhed forstørrer synet.»
Nesset prestegaard med tilliggende jord og
skog optager et bredt nes, som skyder frem mel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
