Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
som gut. «Det gik som gjennem en fløite, det,»
som en fordums legekamerat udtrykte sig, en
søn af modellen til Thorbjørn, som fik Synnøve
Solbakken. En anden legekamerat huskede
Bjørnstjerne som taler ved en kats begravelse i
haven; denne kat var ogsaa bleven hædret med
et mindedigt. Allerede før han kunde læse, havde
han digtet en salme, som han viste sin mor.
«Men det rimer ikke,» sagde hans mor. Han havde
endnu ikke lagt merke til andet end takten og
melodien og vidste ikke, at der gaves noget
saadant som rim.
Da han kom fra Kvikne, havde han næsten
ikke havt andre kamerater end dyrene. Men
paa Nesset havde husmanden to børn, en gut
og en pige, som i lang tid blev hans bedste
kamerater (efter hvad han selv har fortalt mig).
De lærte ham at bruge ski og kjelke og baad.
Han havde uhyre vanskeligt for at skilles fra
dem, naar de skulde spise eller lægge sig. Ingen
mad hjemme smagte som sild og vas-suppe lios
Mali (saa hed husmandens kone). Sammen med
dem plukkede han æg af maase, tenne og teist
ude paa ægholmen. Gjennem dem kom han ind
i bøndernes inderste syn paa alt. Og desuden
gjennem tjenestefolkene. «Hele det umiddelbare
bondesyn, hele den uvilkaarlige bevidsthed om
livsvilkaarene fik jeg, da jeg blev tjenernes
fortrolige. Det mener jeg har spillet en stor rolle
i mit liv.» 1 Han gik ærende dem imellem, skrev
1 Efter mundtlig meddelelse fra Bjørnson.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
