Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
son var mellem syv og otte aar gammel. Og
den rædselsfulde udaad var forøvet ikke langt
fra prestegaarden, ved den bratte og vilde
Buggestrand, som danner en modsætning til
Eidsvaagbugtens mere smilende og idylliske
bredder.
«Jeg husker tydelig, da tidenden naadde
frem; det var som sagt samme søndags
eftermiddag, som hun var dræbt om formiddagen,
midt paa vakreste sommeren, i fuldt solskin og
fuld glæde paa gaarden. Jeg husker, hvordan
det var, som lysningen sank, ansigterne stansed,
fjorden blev mat, skogen og bygden krøb
sammen i skygge af hverandre. Jeg husker, at
endnu dagen efter føltes det som indhug i al
vant livsorden, jeg kjendte mig fri for at gaa
paa skolen, arbeiderne slutted op, ret som det
var, og satte sig. Især kvinderne var lamslagne,
de kjendte sig selv truet, det var tydeligt at
skjønne, det blev ogsaa sagt. Kom fremmedfolk
til gaarden, sa’ deres aasyn og bevægelse, at
mordet tynged dem, og de saa det samme i vore.
Vi tog hverandre i haanden ligesom fjernt fra;
det var mordet, som var nærværende; hvad vi
saa talte om, saa hørte vi mordet i røsten og
ordlaget. Den sidste følelse om kvelden, den
første om morgenen, var, at alting stod ustøt, og
at livets glæde var stoppet som viseren paa en
urskive ved et bestemt klokkeslet.»
I sin art klassisk er denne skildring af,
hvorledes en frygtelig, umenneskelig handling plud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
