Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
son var konge. Men theaterpersonalet var for
lidet. Qvam havde indtryk af, at Bjørnson i
den tid havde skufferne fulde af digte, som han
af og til læste op for de andre. Særlig lykke
gjorde et digt om Themistokles, — hvad han
tænkte om Grækenland i sin landflygtighed paa
Lilleasiens kyst. — Dette var antagelig den første
gang, Bjørnson digtede 0111 et stort
høvdingeemne, som hans eget land ikke kunde bruge, —
det samme tragiske motiv, som senere kom igjen
især i «Sigurd Slembe». Herlige kræfter, som
ved en vanskjæbne blir ubrugt eller
utilstrækkelig brugt, dette har for Bjørnson staaet som det
mest tragiske i livet. Og dette blev motivet i
hans første trykte skitse til en bondefortælling,
«Aunun» (fra 1856).
Sin allerbedste kamerat i de par sidste
skoleaar fandt Bjørnson udenfor skoleelevernes
kreds i den henved tre aar ældre Erik Lindseth,
der som kontorist forberedte sig privat til
studenteksamen. Dr. Lindseth (nu distriktslæge i
Tønsberg) har i «Dagbladet» for 1880 skrevet et
interessant lidet stykke om Bjørnson i
skoledagene:
«Ved femten aars alder var han allerede en
«urostifter»; han stiftede «forening» blandt
gutterne, grundlagde en haandskreven avis —
«Friheden» naturligvis —, gjorde brud paa gamle
sædvaner, — han vilde saaledes ikke tage huen af
for nykonfirmerede unge damer, og saa var han
allerede republikaner; men det var ogsaa i re-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
