Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
øvrig indsnævrede forhold en viss selvstændighed
og frihedsaand. Disse fremmede gutters hybler
var samlingspladse, hvor der neppe fandtes den
ting, fra den franske republik og nedover, som
ikke drøftedes. Der, i dette ukontrollerede
samvær, hvor den «opløbne kritik» trivedes, der . . . .
bøiede man ikke sine tanker ind under læreres
og forældres fornuft-regler, der levede man høit
over skolebænkens og familjestuens tunge luft,
og der erklærede Bjørnson for første gang, at
han vilde være digter. Der var heller ingen af
de tilstedeværende, som i ringeste mon tvilede
paa, at han vilde blive det.»
Af den lille haandskrevne avis «Friheden»,
hvor Bjørnson skrev adskillige digte, og som
nød den ære at have stedets amtmand som
abonnent, er intet eksemplar bevaret. Derimod kan
man i «Romsdals budstikke» for 12te mai 1848
læse Bjørnsons antagelig første artikel (i
samarbeide med Lindseth) i en offentlig avis. Men
forinden jeg anfører et uddrag af denne, maa
vi se lidt paa dens forhistorie. Ovenfor er nævnt,
at Bjørnsons maanedskarakterer paa skolen
synker i de maaneder, som fulgte nærmest efter
februarrevolutionen. Det var nemlig nu, han
og Lindseth stiftede den af seks faste medlemmer
bestaaende «forening», hvor Bjørnson som
formand var uhyre sterkt optaget af begivenhederne
ude i Europa. De læste ikke blot byens eget
blad, «Romsdals budstikke», men ogsaa Kristi
-ania-blade, som «Morgenbladet». Man maa vist-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
