Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
Og Bjørnson havde allerede i en ungdommelig
form begyndt sit vekselbrug som digter og
organisator. Begge havde de i disse aar staaet paa
krigsfod med en del af det omgivende
smaaby-samfund, som ikke kunde føie, hvad de følte.
Men det er betegnende, at mens Henrik Ibsen
mest muligt sluttede sig inde i sig selv, stiftede
Bjørnson en forening og en avis. Der er neppe
tvil om, at hos begge udløstes netop de evner,
som var eiendommelige for dem begge.
Den femtende mars indeholdt «Romsdals
budstikke» den vidunderlige nyhed fra Frankrig,
at «monarkiet er styrtet og republiken
proklameret .... kongen flygtet . . . Lamartine
udenrigsminister ... 80 000 mand nationalgardister
og 100 000 borgere har grebet til vaaben». — Og
et par dage efter melder samme blad, at «i Neapel
og Sicilien, i Sardinien, Toskana og Rom
proklameres nu overalt liberale forfatninger af selve
regjeringerne, ikke paa grund af soldater-oprør,
men dels frivillig og dels tvungne af almene
folkebevægelser». Dr. Lindseth erindrer, at den
første, som bragte den store nyhed ud i byen
var en paa Molde bosat Franskmand, en liden,
gammel mand, som den dag blev ung, og som
fra klubselskabet «Harmonien» løb barhodet
gjennem gaderne hjem, svingende en avis eller
et lommetørklæde og raabende « Vive la république/»
Bjørnson var da allerede gjennemsyret af Henrik
Wergelands digtning og hans kjærlighed til
republiken. Og nu brød republiken saa at sige løs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
