Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
til, at det danske frændefolk var stedt i den
første slesvigske krig, og at der var dyrtid og
nød hjemme, ikke vilde feire dagen med nogen
offentlig fest. Da var det, at Bjørnson og
Lindseth fik et flammende opraab indrykket i byens
avis, saavidt tidlig, at borgerne endnu kunde
have tid til at omvende sig:
«Frihedens tale til moldenserne»
(forlangt indrykket), — saa lyder overskriften.
I denne artikel er det ikke de to gutter, men
selve friheden, som taler, med magt og
myndighed. Gudinden har indblæst dem, hvad de
skulde skrive. Artikelen begynder og ender
saaledes:
«I denne tid har man erkjendt og dyrket mig,
i denne tid har jeg slaaet bo i enhvers bryst;
næsten alle i Europa have vaagnet af sin dvale,
grebet til sVærd, og havende mit navn paa
læberne have de stormet frem, angrebet, nedkastet,
faaet tronerne til at vakle, tyrannerne til at bæve,
scepteret i deres før saa mægtige hænder til at
skjælve. Despoten er bleven nødt til at indvilge
og give efter, til at bygge templer til min ære og
opreise mit billede — konstitution — i samme.
Ikke længere sover man, ikke længere er jeg
uerkjendt. Mit glødende navn — «frihed» —
svæver paa alle læber, troner paa alle pander,
ulmer i alle bryst.»........«Men nu, nu
naar alle folk afkaste despotiets feige aag, skal
nu nordmanden glemme mig? Nei, nei!.....
Lader man ikke kunne anvende paa eder:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
