Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
nien» tegnedes 54 speciedaler til faldne danske
krigeres efterladte».
Det er klart, at Bjørnson ligesom Ibsen i
disse aar levede i en anden verden og saa at sige
i en anden tid end de nøgterne og retsindige
borgere i den omgivende lille by. De levede
begge hver paa sit vis i «de store følelsers tid»;
de store verdensbegivenheder i 1848 og 49 bragte
ligesom noget af Wergelands tid tilbage. For
begge digteres senere udvikling tror jeg dette har
havt en overordentlig stor betydning. Takket
være disse to aars sjælelige oplevelser blev
traaden ikke afbrudt mellem den ny-norske
literaturs første og dens anden blomstring. Ogsaa
Bjørnson og Ibsen fik smage noget af den salige
henrykkelse, men ogsaa den ventetidens vaande
og det spændingens høitryk, som de, der havde
oplevet enten den store franske revolution af
1789 eller Norges kamp for selvstændighed i
1814 og 1820-aarene og den græske frihedskamp.
Noget af det dybtgaaende slegtskab — trods al
modsætning i temperament — mellem Ibsens
og Bjørnsons digtning, som jeg senere skal søge
at paavise, stammer kanske især fra disse to
aars oplevelser. Begge oplevede de efter den
høieste lykke en række af forfærdelige skuffelser.
Den sekstenaarige Bjørnson begeistrede hele den
lille skole for Ungarernes frihedskamp, samtidig
med at den ældre og mere udviklede Henrik
Ibsen skrev sit glødende digt «Til Ungarn», hvoraf
Henrik Jæger har anført disse linjer:
8 — Collin: Bjørnstjerne Bjørnson.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
