Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
kan I blive saa meget mere brutale, som I ellers
lægger tvang paa eders følelser.
Fremstillingen af opløbet foran
Fiske-Gun-laugs hus, med piben og stenkastning, og hvor
«bedre folk førte an», som der udtrykkelig staar,
og de to kvinders fordrivelse fra byen er en i sin
art klassisk skildring af det konservative samfund
som tumultuant overfor den enkelte, som sætter
sindene i uro. — Elleve-tolv aar efter at dette
var skrevet, oplevede Bjørnson og H. E. Berner
efter flagmødet i Kristiania i 1879 en eklatant
bekræftelse fra selve hovedstadens borgere paa
hans psykologiske skarpblik i «Fiskerjenten».
De optrin, som fandt sted under «flagmødet» i
Arbeidersamfundet, og især opløbene og
stenkastningen bagefter liar sandsynligvis givet motivet
og noget af lokalfarven til Ibsens fremstilling af
forfølgelsen mod dr. Stockmann i «En
folkefiende» (1882). 1 Ikke blot i «Fiskerjenten», men
ogsaa i «Kongen» havde Bjørnson, to aar før
flagmødet, fremstillet det bestaaendes bevarere
som tumultuanter, i optrinet foran adelsklubben.
Sjelden har en digter af sine modstandere faaet en
saa praktisk og faktisk anerkjendelse som profet!
Baade Ibsen og Bjørnson havde i den mest
modtagelige alder fulgt begivenhederne i 1848 og
49 og paa en maade taget del i dem med al
sin livstrang. Begge havde utvilsomt faaet et
uudsletteligt indtryk af den vildhed og det bar-
1 Bjørnson har, sammen med Jonas Lie, været model
for dr. Stockmann, efter hvad Ibsen har fortalt Bjørnson.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
