Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
Bjørnson flyttede fra Kongens gade til et
temmelig kummerligt logis i Grubbegaden, og det
varede en god stund, før han blev forsonet med
onkelen, som aldrig blev fuldt saa gode venner
med ham som før. Det kom dog til en
udsoning, i hvilken anledning Nordraak paa sit
piano spilte «Napoleons marsch over Alperne»,
et af Bjørnsons yndlingsstykker, medens Bjørnson
bidrog med følgende vers:
«Paa vor korte jordestige
op mod kjærlighedens rige
er der ikke tid til had.
Kom, forente med hverandre
ville haand i haand vi vandre
og ei mere skilles ad.»
Jonas Lie meddelte mig for en del aar siden
dette forsoningsvers i en lidt anden form. Men,
som det her er gjengivet, staar det — øiensynlig
med Bjørnsons egen haandskrift — som del af
et længere digt i de romsdølske studenters
forening «Rauma»s protokol for 1852. Her findes
ogsaa en del andre ungdommelige produkter paa
rim, hvor Bjørnsons haandskrift er kjendelig.
Interesse har de vel nærmest kun ved kontrasten
til Bjørnsons senere stil og som prøAer paa hans
nynnen af ældre digteres melodier, før han fandt
sin egen melodi. Om Henrik Wergeland
minder det følgende vers, af et poem med
overskriften «Den forlovede» (af en novelle):
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
