Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
heder faar baade naturen og menneskene et
forøget værd. Ikke alene saa han nu paa alt med
øine fra hovedstaden, men med dens øine, som
snart for altid skal reise bort. Det er
sandsynligt, at mange træk af natur og mennesker i
«Synnøve» og de følgende fortællinger
stammer fra denne tid, ikke mindst erotiske træk.
Han digtede viser, som han søgte at faa
bønderne — ogsaa jenterne? — til at lære. Lærte
de det ikke nu og i virkelighedens verden, saa
lærte de det ialfald med glans i hans senere
bondefortællinger. Det forekommer mig, at det
ligner Bjørnson dette, at han først søgte at lære
denne kunst til de virkelige mennesker. Folk
i Romsdalen, som jeg har talt med, erindrede
ogsaa, at han samlede en del ungdom til
firstemmig sang i kirken, idet han selv «holdt
bassen», som en af hans gamle venner udtrykte
sig. Forøvrigt skrev han i bladene og havde
en temmelig heftig feide med Vestnæs-presten,
«Lille Theodor» (Krogh). I juni maaned 1853
brød familjen op for at drage sjøveien til
Kristiansand, medens Bjørnstjerne reiste landveien
til Kristiania, hvor han i løbet af høsten læste
mathematik med det før nævnte resultat og
stiftede nye bekjendtskaber, bl. a. med J. E. Sars,
som var bleven student i 1853. Denne blev
straks ved første samvær imponeret over den
fortrolige maade, hvorpaa Bjørnson talte om
Napoleon. Sars vidste vel i grunden selv mere om
Napoleon; men Bjørnson talte om ham, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
