Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
1859 — saa han dog meget godt ud. Det
mægtige hoved sad allerede den gang sikkert paa en
kraftig hals og gode skuldre. Han pleiede at
bære det noget tilbagekastet, saa det lange, stride
nakkehaar laa ham ned mellem skuldrene,
medens pandehaaret revolutionært strittede opad.
Ansigtet og den hele figur var endnu mager og
kantet, men der var liv og kraft og sundhed
udtalt i holdning og bevægelser. Hans
kamerater ærtede ham med, at han gjerne vilde vise
frem sine fine, hvide, smuktformede hænder —
«herregud, om nu saa var!» Hans fremtræden
gav, hvorsomhelst han viste sig, indtryk af
sikkerhed, men tillige af noget pludseligt, uventet,
som drog opmerksomheden hen paa ham, men
som gjorde, at fremmede ofte i begyndelsen drog
sig unda og helst iagttog ham paa frastand. I
almindelighed forstod han dog i en hast at vinde
folk for sig, og det var ganske sædvanligt at
høre beundrende udbrud om ham af saadanne,
som endog blot en enkelt gang havde truffet
sammen med ham.
Ved denne hans tilbagekomst skulde en
gammel plan først og fremst realiseres. Vi —
han og jeg — skulde leie os et værelse og bo
sammen. Dels i fællesskab og dels hver for os
søgte vi da efter et saadant rum, som ikke var
saa let at finde endda. Det skulde nemlig være
billigt og dertil hyggeligt, i den bedre del af
byen og ikke kvist. Endelig kommer han en
dag straalende og beretter, at han har fundet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
