Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
til middag i vor egen stue. Efter kaffen, som
Bjørnson, der nu var Crøsus, trakterede det hele
selskab med, atter arbeide til klokken seks eller
syv, da kameraterne begyndte at indfinde sig,
til dagligt den faste stok, saa den ydre, mere
løse kreds og desuden mere eller mindre
tilfældige besøgende. Det var en mangfoldighed, og
det kan ikke negtes, at ogsaa Friele1 var
deriblandt, om maaske kun en enkelt gang.
Enhver, som vilde, kunde faa mad — smørrebrød
og the; forresten kun tobak. Engang iblandt
blev der spillet whist, men somoftest gik
samtalen altfor livlig omkring i værelserne, til at
kortbordet kunde faa ro (derfor drev vi, skam
at sige, af og til med en liden kaffewhist om
eftermiddagen). Dette var det billede, vore
værelser frembød, naar vi var hjemme. Var vi
ude, var vi det næsten altid sammen, enten i
theatret eller andensteds, og det var vistnok en
ikke ualmindelig mening blandt udenforstaaende,
at vor koloni bestod af et lystigt selskab, hvor
fliden var den plante, som mindst trivedes. Der
var desuden noget usædvanligt ved det, som gav
folk lidt at tale oin. En gang imellem kunde
vel ogsaa lystigheden gaa noget vel høit i taget,
f. eks. naar der paa en kjedelig søndag
eftermiddag i vor stue blev givet cirkusforestillinger
med fuldt orkester af ildtænger og andre
lignende instrumenter, — men merkeligt nok kom
1 Chr. Friele, medarbeider i «Morgenbladet» og fra
sommeren 1857 sammes hovedredaktør.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
