Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284
beundret sig igjennem dem. Han kunde deres
kunst. Det gav tro paa nordmændenes evne til
selv at brødføde sig med scenekunst.
Men dertil kom det for en selvstændig norsk
scenekunst lykkelige tilfælde, at flere af den
danske skuespillertrups damer — deriblandt
primadonnaen, madame Schrumpf —
øiensynlig var begyndt at vokse fra de unge
heltinde-og ingénue-roller, og at ikke mindre end fire
unge norske skuespillerinder stod og ventede
paa at faa prøve sine kræfter paa disse roller
og fylde dem med ny ungdom.
Laura Svendsen havde sytten aar
gammel debuteret ved Christiania theater i 1850,
— netop i det aar, da baade Ibsen og Bjørnson
kom ind til hovedstaden, og da «den første
norske scene» (Ole Bulls theater) blev aabnet i
Bergen med debuterende skuespillere som J
o-hannes Brun og Louise Guldbrandsen,
hans senere hustru. Ogsaa Lucie
Johannes-sen, den senere fru Wolf, havde debuteret i Bergen
i det samme aar, men var siden 1853 knyttet til
Christiania Theater paa Bankpladsen. Til den
bergenske ungdom, som snart skulde erobre alle
landets scener, hørte ogsaa Sofie Parelius og
jomfru S u 11 u s t a d (senere gift med Georg
Krohn). Disse fire unge piger, jomfruerne
Svendsen, Johannessen, Parelius og Sullustad, kunde
man fristes til med et udtryk fra «Det flager»
at kalde for Bjørnsons «generalstab» i kampen
for en national scenekunst. Det er betegnende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
