Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254
«Ingen skuespillerinde har vor nationalkarakters
eiendommeligheder tiltalt som hende», siger
Bjørnson. Han fremhæver især hendes gamle
jomfruer og koner, — ikke saa «muntre,
let-livede, yderst godslige og pratsomme» som den
danske madame Jørgensens. «Jomfru Parelius’s
er alvorligere, ofte givne et træk af tungsind,
bag hvilket man aner en kampfuld fortid; de
er mere prutne paa sin godslighed, men desto
hjerteligere, naar den engang kommer, og
deres prat gaar ikke i bekymringsløst smaatrav,
men kommer mere betænkt, fuldere af øiemed.»
Bjørnson spaar hende en fremtid ikke blot i
komedien, men ogsaa i tragedien, ikke mindst
paa grund af hendes stemmes «ualmindelige styrke
og fyldige velklang». Op af Bjørnsons hele
karakteristik stiger for nutidens læsere frem
skikkelser som tante Malla i «Geografi og
Kjærlighed», men især mor Aase i «Peer Gynt», paa
én gang komisk og tragisk, urmenneskelig og
urnorsk.
Der er neppe tvil om, at Bjørnson ved
tanken paa disse to sjeldne sceniske begavelser tog
store forskud paa den norskes cenekunsts fremtid.
Han glæder sig over modsætningen mellem dem:
«Jomfru Parelius staar forstandig og bydende
over sin rolle, anbringer alt deri med smag og
bevidsthed. Jomfru Svendsen derimod lever og
bor i sin, sværmer, klager og sukker — dreven
næsten blindt af ordenes egen magt, men er
derved ogsaa underkastet stemningens lune.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
