Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
269
repræsenteret af malere som Dahl, Fearnley og
Gude eller af digtere som Wergeland og
Welhaven, maa for fuldt ud at forstaaes betragtes
som et komplement eller et udfyldende
modstykke til den nye udnyttelse af Norges natur
ad den praktisk-økonomiske vei. Den ny-norske
kulturblomstring falder saa nogenlunde i to
perioder, som er mest udprægede i den
nynorske digtnings historie: først naturdigtningens
og derpaa, fra 50-aarene af, menneskeskildringens
blomstring. Først et nyt «landnaam» eller en
ny erobring af Norges natur. Senere kom
turen mere og mere til Norges ubrugte
menneske-kræfter. Samtidig med at næringslivets
eller det «praktiske» livs mænd og kvinder søgte
at vinde hjælp af naturens stoffer og kræfter
paa sin mere haandgribelige, «materielle» maade,
trængte videnskab og kunst frem paa den anden
fløi og søgte at udvinde livsrigdom af naturen i
form af begreber og billeder.
Betegnende for Wergelandstiden er fra et
kulturhistorisk synspunkt ikke saa meget
modsætningen mellem Wergeland og Welhaven (de
konkurrerede paa den samme fløi) som
modsætningen mellem Wergeland og
Schweigaard. Det er, saavidt vides, Bjørnson, som
først har betegnet disse to som 1830- og
1840-aarenes fløimænd eller «modsatte poler» (i en
artikel i «Norsk folkeblad» i 1870). Vinje
udtalte det samme lidt senere i sit blad «Dølen»,
men, som det synes, uafhængig af Bjørnson.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
