Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282
føler livets fylde som en indre fremgang.
Overfor det foroverbøiede nytte- og byttebegjær
— noget af det, vi kalder «Amerikanisme» —
har kunsten en velsignet beroligende virkning.
Livsspirer, som livet ikke giver tid til at udfolde
sig helt, løfter digteren op i en billed-verden,
hvor de kan vokse og blomstre i ro, fordi sindet
her ikke er delt mellem mange ting paa én gang
og ikke behøver at bekymre sig om ydre
resultater.
Derfor var det efter mit skjøn en fin tanke
af Bjørnson, at der var noget ukunstnerisk ved
den retning, som især Scribe gav det ny-franske
drama mod den spændende intrige og mod at
lægge alle personer og scener tilrette for en
stigende slutningseffekt. Man kommer til at tænke
paa den episke ro, som hviler over Bjørnsons
«Synnøve» og den maade, hvorpaa han ogsaa i
sine dramaer lader menneskene faa udfolde sig
frit og paa en maade selv bestemme dramaets
bygning, selv om følgen en og anden gang blir
den, at den høieste stigning kommer i midten
og ikke tilslut.
I alle lande kan man sige, at kunsten i løbet
af det nittende aarhundrede har øvet modvegt
mod «Amerikanismen» eller den side af den nye
anglo-saksiske kultur, som for alvor trængte ind
i Norge i 1850-aarene. I den før nævnte
artikelrække om «Kristiania og studenterne» havde
Bjørnson sammenlignet den norske hovedstad
med «en amerikansk nybyggerstad», sammenført
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
