Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300
skyve paa og til at holde veien klar. —
Forsaavidt blev han alligevel ikke afbøiet fra sin
bane, selv i disse første aar i hovedstadens
tilsyneladende ugunstige milieu. Det fremadvendte
ved hans virksomhed har vi seet nok af eksempler
paa. Tilbage staar det alene at kaste et blik
paa, hvorledes han i disse aar fik opøvet ogsaa
sin forbundsstiftende trang.
Hvorledes havde en varm og entusiastisk
natur som Bjørnsons i det hele kunnet klare
sig i hovedstadens kritisk-kjølige klima — i en,
isaer efter tilbageslaget fra februar-revolutionen,
udpræget konservativ by? Hans
overstrømmende, meddelsomme, smittende humør havde
i nogen grad skabt sig sit eget milieu.
Vi har seet, hvorledes han uvilkaarlig spandt
sig ind i en lunende kameratkreds, som han i
nogen grad gjennemtrængte med sin
personlighed. Ganske vist gav netop dette anledning til
kritik. Bjørnson blev, som J. E. Sars fortæller,
meget snart gjenstand for bysnak. Man talte
ude i byen spottende om Bjørnsons «hird»,
skjønt disse kamerater var begavede folk med
ben i næsen, som aldeles ikke forkjælede ham
med overdreven ros eller virak1. Ogsaa
indenfor kredsen mødte han ikke sjelden kritik. Men
denne kameratkreds, som bestod af studenter
fra Bergen og desuden af romsdøler, var dog i
hvert fald som et aandeligt hjem og en forskans-
1 Se N. K.s artikel i «Samtiden»s Bjørnson-hefte, «Fra
Bjørnsons ungdom».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
