Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
309
se det stige og synke og endelig rent tabe sig,
fordi det jo blot var røg». Bjørnson tilføier, at
han «ikke er den eneste, som synes, at det
nærværende er uværdigt, og at det, som er uværdigt,
af al magt skal rettes». Han søger aarsagen til
ondet for at kunne bekjæmpe det. Og
hoved-aarsagen ligger i, at et haandskrevet blad, som
ikke kan yde de skrivende hverken ære eller
mynt, fordi det ikke naar udover
studentersamfundets lille indestængte kreds, maa altid komme
til at føre en kummerlig tilværelse. «Trods al
vor pertentlige snak om at skrive, fordi vi maa
skrive, .... skriver dog ikke et ungt menneske
uden enten for æren eller for pengene»
(Bjørnson undtager dog den ægte kunstner, som «taler
frit til alle»). Skal studenterne eller den
akademiske verden have et blad, maa det være et
trykt blad, uafhængigt af studentersamfundet.
I en senere artikel vender han tilbage til
sit angreb paa den kritiske og tilsyneladende
overlegne passivitet og spotter «samfundets
størrelser», «som blot har gaaet stumme
omkring med et liarcellistisk smil» og derved har
tiet sig store. Disse passive størrelser har mest
anseelse. De synes «duelige til alt, fordi de
endnu ikke har vist sig udygtige til noget».
Foruden at foreslaa en grundig reform af
studenternes avis forsøgte Bjørnson ogsaa at
reformere studentersamfundets theater, hvis
virksomhed var gaaet istaa. Han blev indvalgt i
theaterbestyrelsen sammen med Fr. Gjertsen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
