Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2
Disse ord, som Bjørnson for en menneskealder siden
rettet til Johan Sverdrup, oppositionens fører i det norske
storting, blev av et tusenstemmig ekko kastet tilbake mot
ham selv. Ut av sin egen trang har han formet det billede
av en ny»norsk høvding, som han en tidlang trodde at finde
virkeliggjort i Johan Sverdrup. Men for et stort tidsrum
i vor historie blev Bjørnstjerne Bjørnson det mest typiske
sidestykke eller rettere motstykke til en av det gamle Norges
høvdinger.
En sjelden harmonisk forening av ydre og indre fortrin
gjorde ham til en selvskreven fører i en tid og i et land,
hvor aandskamp blev den mest spændende form av strid;
og hvor billedklædte og viljefyldte tanker blev de sterkeste
og mest langtrækkende vaaben.
En født fører er den, for hvem det er et livsbehov at
sætte kræfter i gang, og som formaar at gi tusener fart; en
kraft>utløser, som føler andres voksende evner som tillæg
til sine egne.
«En kampsstor tid, — og vi er med!
Paa jord det største er at være,
hvor kræfter, som er stort igjære,
skal tage skikkelse og sted; —
at give af sin egen ild,
netop som gydningen skal til,
at trykke af sin egen form
i det, som bliver slegters norm.» ....
Like høit begavet som fortællende, lyrisk og dramatisk
digter; like overdaadig utrustet som digter, taler og teater*
chef. Og med et overskud av livskraft, som gjorde, at han
fik tid til paa een gang at utsende livsbilleder og sange,
ladet med higen og handlekraft, og til at henvende sig di»
rekte til almenheten gjennem avisartikler og taler og endnu
mere direkte til en voksende privat vennekreds gjennem
samtaler og breve. Man har løselig anslaat hans avisartikler
til ti tusen boksider, og han har selv med spøkende over»
drivelse sagt, at hans digtergage gik med til frimerker.1
Ingen av vore digtere har formaad at gjøre sig mere
nærværende, selv om han var langt borte. Ingen har saa
ivrig benyttet den nye tids brevpost og aviser til at være
mange steder paa een gang. Det var med ham, som med
professor Tygesen i «Geografi og kjærlighed», at hans tanker
vandret videst om i verden, naar han var hjemme, og var
mest hjemme, naar han var i utlandet.
’ Prof. H. Koht anslaar tallet av hans breve til 30 000.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
