Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
hvad man kunde kalde koret eller den usedvanlig fyldige
fremstilling av den sociale bakgrund i mange av hans
skuespil — fra «Halte*Hulda» og «Maria Stuart» til «En
fallit», og «Over ævne» eller «Paul Lange og Tora Pars»
berg».
Og som hans menneskeskikkelser ikke lever løsrevet fra
naturen eller det omgivende menneskelige miliø, men i in»
derlig sammenhæng med dem begge, saaledes vil ogsaa bil«
ledet av hans egen sammensatte personlighet maatte sees
sammen med hans samtids higen og stræben og med to
motsatte sider av Norges natur. Baade med dens voldsom*
het eller barskhet og med dens overraskende mildhet var
Bjørnson i slegt. I sit store digt om «Romsdalen» skildrer
han først fjeldnaturens vælde og dernæst selve fjorden,
naar den er voldsom og vred, fordi de stillestaaende magter
vil stænge veien for dens løp.
«Prøver saa fjeldene sætte ham fast,
trykker sig sammen og gjør det trangt, —
med vaade fingre som en konkylie
tar han det hele nærgaaende pas,
sætter for munden og tuter i det
med vestenveirsslunger, — saa kan du vite,
larmen blir vældig og strømmen kvast.
Dette er Romsdalens stride land!
Nu er jeg hjemme...............
Hver eneste mand, her er han tolket:
Kjender du fjorden, kjender du folket.»
Men ogsaa det varme og det kjærlige i naturen hører
med til folkets karakteristik:
i
«Een er fjorden midti et slag,
en anden er han en solskinsdag,
naar stille i straalende fryd han kommer,
og alt, som har navn,
bare han ser det, han tar det i favn,
speiler det, vugger det, —
var det saa fattig som graastens=mosen,
var det saa flygtig som bækkesosen.
— Tænker de gamle: han er ikke ond;
vrede og glæde i rigere mon
han eier end andre; — er ikke falsk,
men likesæl, lunefuld, hastig, — romsdalsk.»
Digteren selv rummet i sin person det barske og det
blide, de to sider av Norges natur. Det hele digt høver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
