Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
Naar presten Bjørnson vilde ha sin ni aar gamle gut
til at overvære en henrettelse, var det sandsynligvis
et led i en opdragelsesplan. Den viltre gut skulde lære
livets alvor at kjende. Han var i sin fars øine altfor over«
given. Saa urolige kræfter medførte fare. Presten var vist«
nok bange for, at hans ældste søn kunde ha arvet noget
av sin farfars heftige og ikke strengt beherskede natur.
Han blev flere gange i løpet av sin opvekst av sin far
betydet, at det gjaldt en kamp imot arv, — det store epi«
ske og dramatiske motiv, som i Bjørnsons digtning brøt
frem allerede i «Arne» og senere atter og atter dukket op.
Presten Bjørnson, som selv hadde meget av de norske
bønders indesluttede og tillukkede liv fra vor histories
vintertid, dengang da ærgjerrighet og andre urolige livs«
behov gik i hi, — denne strenge og alvorlige mand hadde
ikke let for at forstaa sin geniale søn, i hvem flere ætters
spredte anlæg skulde møtes og bli til geni.
Erindringen om denne henrettelse kom senere en anden
dødsdømt tilgode, — dengang da Bjørnson ved sin ind«
trængende forbøn fik reddet Arne Kulterstad fra bøddel«
øksen, som vi senere skal se. Det var, som om hans
barndoms oplevelser tvang ham til at opsøke den døds«
dømte i fængslet og bruke sit kjendskap til bøndernes
sjæleliv og sin digteriske evne til at sætte sig paa et
andet menneskes plads til forsvar for den ulykkelige.
* • «
Man vil av det ovenstaaende faa et indtryk av, at Bjørn«
stjerne Bjørnsons barndom ikke var saa idyllisk, som man
ved et overfladisk blik paa enkelte av hans fortællinger
fra Romsdalen kunde slutte. Naar disse fik en overveiende
lys farve, da skyldtes det en aarelang kamp for at over«
vinde pinlige barndoms«indtryk. Baade «Synnøve» og
«Åme» var oprindelig ment at skulle ende tragisk. Bjørn«
son har selv i et foredrag uttalt, at han vokste op under
en noksaa lav himmel derinde i den temmelig indelukkede
bygd. Pietismens himmel kunde undertiden især i hans
huslærers undervisning komme trykkende nær. «Jeg kunde
som barn aldrig tænke mig saligheten uten som det mest
pinende der var til — næst helvede.» Saa skrev Bjørnson
fra Rom i 1861 til H. C. Andersen. Han fik ikke som
Henrik Wergeland vokse op under den nye astronomis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
